Sjove festsange der rammer plet
Skal der bruges sjove festsange, så bliver de altså sjovest når de er personlige. Når vi kan genkende, hvad der bliver fortalt i sangen, så kommer det morsomme frem. Skal festsange ramme plet, så forfattes de bedst ud fra stikord. Stikord skrevet ud fra festens hovedperson, er det fødselaren, brudeparret eller konfirmanden så har vi brug for præcise nøgleord, hvis der skal skrives en sjov sang. Sjove begivenheder og særlige kendetegn er det vilde krydderi. Hos www.festsangetaler.dk forfattes der sjove personlige festsange og taler, der aldrig bliver glemt.
Hvordan man skriver en sjov festsang
Ønsker du at skrive din festsang selv på en måde så den bliver sjov, så er det bare at fatte blyanten og komme i gang med at rime på den rigtige måde.
- Skriv stikord ned.
- Vælg en melodi som alle kan genkende og som er nem at synge.
Når du vælger en melodi som er nem at synge for alle så vælger du også en som er nem at digte på, og er du ikke en erfaren forfatter af festsange, så er det en stor fordel at starte ud på bedst mulig vis!
Eksempel.
Forfattet af: Halfdan Rasmussen – Rapanden Rasmus.
Rapanden Rasmus fra Rinkenæs Sogn
kørte en tur i sin enspændervogn.
Hesten for vognen blev træt af at gå.
Først gik den baglæns, så gik den i stå.
Det bliver ikke nemmere end det -der er 10 stavelser i hver linje, og for hver to linjer, så rimer endelsen på den følgende linje. Sogn og enspændervogn – Gå og stå.
- Du skal altså tælle stavelser i hver linje, 10 stk og så skal endelsen rime på næste linje.
- Nu gælder det så om at flette de sjove stikord ind så det bliver til en festsang.
Det er lettere sagt end gjort, men ved at starte ud med en nem melodi så bliver resultatet ofte bedre og der kan holdes fødselsdag, konfirmation, dåb eller bryllup med et brag af en sang der aldrig bliver glemt!
Pingback: grandpashabet